Du har mulighed for at vælge mellem en række forskellige målingstyper og -frekvenser for din måling.
- Vælg mellem virksomhedsmåling, personlig måling eller teammåling
- Vælg mellem Fuld GAIS og Quick GAIS
- Vælg målingsfrekvens
- Angiv start- og slutdato for benchmarkmålingen og pulsmålingen
Hvis du ikke har været logget ind før
Hvis du ikke har været logget ind på GAIS-platformen før, skal du starte med at oprette en personlig GAIS-profil og logge ind. Herefter skal du oprette en virksomhedsprofil for din virksomhed - det er hurtigt gjort.
Hvis du allerede har en virksomhedsprofil
Log ind på GAIS, tryk på Målinger i det øverste banner og derefter på Opret ny måling.
Vælg mellem virksomhedsmåling, personlig måling eller teammåling
Du skal vælge, om du vil oprette en Virksomhedsmåling, en Personlig måling eller en Team-måling.
---------------------------------------------
Virksomheds-målingen: Vælg virksomhedsmålingen, hvis du gerne vil have adgang til mange funktionaliteter. Med virksomhedsmålingen har du mulighed for at lave dataudsnit, hvor du kigger isoleret på arbejdslysten hos forskellige enheder i virksomheden, som du selv definerer.
I virksomhedsrapporten får du overblik og inspiration til at skabe mere arbejdslyst i virksomheden. Du får en overordnet rapport for hele virksomheden, og samtidig en rapport for hvert dataudsnit. Hvis der fx er 10 afdelinger i din virksomhed, kan du få en GAIS-rapport for hver afdeling og dele disse med afdelingslederne. Desuden får alle medarbejdere deres egen individuelle GAIS-rapport med overblik over deres personlige arbejdslyst og skræddersyede anbefalinger til, hvordan de kan støtte op om udviklingen af arbejdslysten.
Den personlige måling: Vælg den personlige måling, hvis du vil måle din egen arbejdslyst. Læs mere om den personlige måling her.
Team-målingen: Vælg teammålingen, hvis du vil have et overblik over arbejdslysten i en mindre enhed. Det kan være en rigtig god ide af lave en Team-måling, hvis du vil teste GAIS som platform, inden du sender en måling ud til hele virksomheden. Team-målingen indeholder ikke de samme funktionaliteter og muligheder som virksomhedsmålingen.
---------------------------------------------
Vælg mellem Fuld GAIS, Quick GAIS og Faktormåling
Herefter vælger du, om du vil lave en Fuld GAIS-måling, Quick GAIS-måling eller en Faktormåling.
-------------------------------------------------------------
Fuld GAIS: Fuld GAIS består af 38 spørgsmål. Spørgsmålene fordeler sig på spørgebatterier til 7 faktorer, der har betydning for arbejdslysten samt et særskilt spørgebatteri til den overordnede arbejdslyst. Læs mere om Fuld GAIS spørgeramme her.
Quick GAIS: Spørgerammen til Quick GAIS består af ét spørgsmål til den overordnede arbejdslyst og ét spørgsmål til hver af de syv faktorer, som GAIS måler på. Det er altså Fuld GAIS i kondenseret og forenklet form. Da arbejdslysten og faktorerne kun belyses med et enkelt spørgsmål hver, kommer man ikke i dybden med, hvordan det står til med trivslen. Med Quick GAIS får I en indikation, som I følge op med dialog eller måske en mere dybdegående måling. Se Quick GAIS´ spørgeramme her.
Faktormåling: En GAIS-måling tager udgangspunkt i 7 faktorer, som udgør en rigtig stor del af danskernes arbejdslyst. Når man har målt sin arbejdslyst i en fuld måling eller en Quick GAIS, vil man se at der er nogle faktorer, der kræver mere fokus end andre.
I faktormålingen kan du dykke dybere ned i de områder, som har størst betydning for dig. Hvad end du ønsker, at se nærmere på de faktorer, hvor du scorer højst eller dem, der kan bruge lidt arbejde.
Indtil videre er det muligt at tilgå faktormålingen Mening. Se spørgsmålene i GAIS faktormåling Mening.
-------------------------------------------------------------
Du kan lave en serie af målinger for den samme virksomhed. Her kan du skifte mellem, om du ønsker en fuld GAIS-måling eller en Quick og i hvilken frekvens.
Opsætter du en måling til at køre i en sekvens, kan du også vælge om målingerne skal udsendes automatisk.
Vælger du en Faktormåling opsættes den separat fra de andre målinger. Faktormålingen ligger sig altså ikke ind som en bold på linje med virksomhedens andre målinger. Du finder din faktormåling i dit overblik under "Målinger".
Som du kan se, adskiller målingerne sig ved at have forskellige farver og det står desuden under det navn, du har givet din måling.
Resten af guiden kan overføres en-til-en til opsætningen af en Faktor-måling.
-------------------------------------------------------------
Ændringer gemmes automatisk
De ændringer, du foretager, når du "leger med " valg af målingstype og frekvens, gemmes automatisk. Du kan altså sagtens prøve forskellige valgmuligheder af - men sikr dig, at du står på dit endelige valg, når du til slut udsender invitationerne.
Du kan vælge mellem nedenstående målingsfrekvenser – alt efter jeres behov. Læs mere om at skabe rytmer i jeres trivselsarbejde ved hjælp af målinger med faste frekvenser.
En enkeltstående måling udsendes kun én gang. Du kan vælge, om den enkeltstående måling skal være en fuld GAIS-måling med 38 spørgsmål eller en Quick GAIS-måling med 9 spørgsmål. Du kan på et senere tidspunkt sætte målingen op til at blive gentaget, hvis du ønsker det.
Læs om at sætte en enkeltstående måling op til at blive gentaget.
Hvis du vælger den enkeltstående måling, skal du angive, hvornår målingen starter, og hvornår du ønsker, at den slutter.
Årlig /halvårlig / kvartalsvis måling
Målingen gentages enten årligt, halvårligt eller hvert kvartal. Det er såkaldte lavfrekvens-målinger. Du kan vælge, om den enkeltstående måling skal være en fuld GAIS-måling med 38 spørgsmål eller en Quick GAIS-måling med 9 spørgsmål.
Tidslinje
Hvis du vælger en af disse frekvenstyper, kan du nu se en række "bolde", der udgør tidslinjen for de kommende målinger. I eksemplet herunder fremgår det, at du er i gang med den første måling med tidsmærket september 2020.
Når du har udsendt din måling, ser tidslinjen nu sådan ud. Du kan se den igangværende måling, og samtidig vises, at der er oprettet en kladde til den næste måling.
- Igangværende målinger er markeret med blå farve.
- Kladder er markeret med grå farve.
- Afsluttede målinger er markeret med grøn farve.
De målinger, du foretager over tid, vil "bo" i den samme virksomhedsmåling. Det vil sige, at du kan skifte fra opsætningen af den første måling til opsætningen af de følgende målinger. Det gør du ved at klikke frem og tilbage i den farvede bar øverst. Husk igen, at grøn bar viser afsluttet måling, mens blå bar betyder igangværende måling.
Angiv start- og slutdato
Du skal angive, hvornår målingen starter, og hvornår du ønsker, at den slutter. Mellem de to tidspunkter vil målingen blive udsendt med den frekvens, du har valgt.
Tag stilling til automatisk gentagelse
Vælg, om du vil have GAIS til automatisk at udsende invitationer til de næste målinger. Hvis du vælger automatisk udsendelse, modtager administratorer en reminder både 3 uger og 3 dage, inden målingen udsendes. Hvis du fravælger automatisk udsendelse, vil du ligeledes modtage en reminder 3 uger og 3 dage før planlagt udsendelse af målingen. I det tilfælde skal du selve udsende målingen.
Ret i start- og slutdato til den næste måling
Når du har udsendt din første måling, oprettes en kladde til den efterfølgende måling baseret på den frekvens, du har valgt. Hvis den start- og slutdato, der foreslås, ikke er hensigtmæssig, kan du gå ind i kladden og vælge andre datoer. Dette kan du også gøre på et senere tidspunkt.
Sådan retter du i kladden til den næste måling.
Pulsmålinger: Månedligt, hver anden uge, eller ugentlig måling
Hvis du vælger en målingsfrekvens, der er månedlig, hvert fjortende dag eller ugentlig, er der tale om en højfrekvensmåling - også kaldet en pulsmåling.
Målingen starter altid med en Fuld GAIS-startmåling, der bruges som benchmark for den efterfølgende pulsmåling. Når pulsmålingen herefter startes op, opdeles spørgeskemaet i portioner, der udsendes til deltagerne med den frekvens, I vælger.
Spørgsmålene er fordelt sådan, at deltagerne i udgangspunktet i løbet af en periode på 12 uger kommer igennem alle 38 spørgsmål i den fulde GAIS-startmåling :
- Ugentlig måling: deltagerne svarer på 2-3 spørgsmål pr. gang
- Måling hver anden uge: deltagerne svarer på 5-6 spørgsmål pr. gang
- Månedlig måling: deltagerne svarer på 12-13 spørgsmål pr. gang
OBS: Du kan ikke vælge en Quick GAIS, hvis du vil lave en højfrekvent måling.
OBS: Ift. dataindsamling i en pulsmåling, er der nogle ting, der er vigtige at vide. Læs Q&A om pulsmålinger her.
Tidslinje
Tidslinjen på billedet ovenfor viser, at du starter med en Fuld GAIS-startmåling. I eksemplet herover fremgår det, at du er i gang med den første måling med tidsmærket september 2020. Til højre for den stiplede linje ser du ikonet for den efterfølgende pulsmåling. Kardiogramikonet viser, at dataindsamlingen foregår løbende, indtil den slutdato, du sætter.
Når du har udsendt Fuld GAIS-startmåling, ser tidslinjen nu ud som på billedet herunder. Du kan se den igangværende måling, og samtidig vises, at der er oprettet en kladde til den kommende pulsmåling.
- Igangværende målinger er markeret med blå farve.
- Afsluttede målinger er markeret med grøn farve.
- Kladder er markeret med grå farve.
- Ugyldige målinger er markeret med orange farve.
Den fulde GAIS-måling og den efterfølgende pulsmåling "bor" i den samme virksomhedsmåling. Det vil sige, at du kan skifte fra opsætningen af benchmarkmålingen til opsætningen af pulsmålingen. Det gør du ved at klikke frem og tilbage i den farverde bar øverst. Husk igen, at grøn bar viser afsluttet måling, mens blå bar betyder igangværende måling.
Angiv start- og slutdato for benchmarkmålingen og pulsmålingen
Du skal angive, hvornår den fulde GAIS-måling (benchmarkmålingen) starter, og hvornår du ønsker, at den slutter.
Ift. den efterfølgende pulsmåling skal du angive:
- hvornår pulsmålingen skal igangsættes
- hvilken ugedag, den skal udsendes
- hvornår pulsmålingen skal slutte (dette er frivilligt)
Du kan ændre opsætningen for Puls-målingen efter baseline-målingen på de 38 spørgsmål er sendt ud.
Ret i pulsmålingens start-, slutdato og udsendelsesdag
Når du har udsendt Fuld GAIS-målingen, oprettes der automatisk en kladde til igangsætning af pulsmålingen. Hvis du senere ønsker at ændre i pulsmålingens start- og slutdato, eller den ugedag, den udsendes, kan du gå ind i kladden og ændre datoer. Dette kan du også, efter pulsmålingen er igangsat.
Sådan retter du i kladden til den næste måling.
Ekstra spørgsmål i Puls
Nogle spørgsmål egner sig ikke til at blive stillet hele tiden og så igen. Har du tilføjet ekstra spørgsmål til en pulsmåling, kan der være stor forskel om de ekstra spørgsmål skal stilles hyppigt (hver eneste gang deltagerne modtager invitationer) eller sjældnere (én gang per 12 ugers cyklus).
Opdatering af deltagere i pulsmålingen
For en igangværende puls-måling er det muligt at opdatere deltagerne via datafil. Du kan nu uploade en ny og opdateret datafil, mens puls-målingen kører, og derved kommer bliver deltagerne og filtrene øjeblikkeligt automatisk opdateret.
Sæt Puls på pause
Når en puls-måling kører, så kører den. Men der kan være omstændigheder, hvor virksomheden kan have brug for at sætte målingen på pause. Det er nu muligt at pause udsendelsen af invitationer, hvorefter målingen markeres tydeligt “På pause” - og så er det selvfølgelig altid muligt tænde igen.