Hvis du ikke har logget ind på GAIS-platformen før, skal du som det allerførste oprette en personlig GAIS-profil. Hvis du er inviteret til en måling, bliver du automatisk oprettet som bruger på platformen. Du har efterfølgende mulighed for at lave en personlig adgangskode.
Opret en GAIS-profil
Skriv dit fulde navn, udfyld din e-mail og definer en adgangskode. Kryds af i feltet Accept af betingelser og vilkår og klik på Opret profil. Herefter er du logget ind.
Adgangskode: For at lave en stærk adgangskode, benyt da mindst 6 tegn. Gerne en variation af store og små bogstaver og tal.
Log ind, hvis du allerede har en GAIS-profil
Hvis du allerede har en GAIS-profil, skal du logge ind med den mailadresse og adgangskode, du benyttede, da du oprettede din profil. Klik derefter på Log ind.
Glemt adgangskode: Hvis du har glemt din adgangskode, klik da på Glemt den?, så får du mulighed for at nulstille koden.
Log ind, hvis du er inviteret til en måling
Hvis du er inviteret til en måling (fx af din arbejdsgiver), modtager du en mail med et link til GAIS-målingen. Når du klikker på linket, kan du gå i gang med målingen. Du skal altså ikke selv oprette en personlig GAIS-profil.
Når du har gennemført målingen, modtager du en mail med direkte link til din GAIS-rapport. Du skal heller ikke logge ind for at åbne rapporten.
Hvis du på et senere tidspunkt vil logge dig ind på GAIS-platformen, indtaster du den mailadresse, som du er blevet inviteret til måling på (det vil ofte være din arbejdsmail). Herefter klikker du på Glemt koden?
Nu skal du klikke på Nulstil din kode.
Herefter modtager du en e-mail. Åbn mailen og tryk på knappen Klik her for at nulstille din adgangskode.
Herefter indtaster du en adgangskode, du selv vælger. Klik på Nulstil din kode. Det er nu din adgangskode til GAIS-platformen fremover.